Stormen på København 11 FEB 1659
I den forblæste gennemgang under Christiansborg Slot står en lille taper skare og trykker sig i den kolde vind ved det imponerende mindesmærke, der skal huske os på, at vi heltemodigt afviste svenskernes storm på København hin isnende februarnat i år 1659. Helt så koldt som dengang er det ikke, men dog er det svært helt at fortrænge de kolde realiteter, hvor Danmark i 1658-1659 mistede den østligste tredjedel af vort land og personalunionen med broderlandet Norge, selvom vi afslog svenskernes forsøg på til slut helt at undertrykke nationen. Men borte var Skåne, Halland og Blekinge samt øerne Hven og Bornholm. Mindet om sejren den 11. februar som det flotte relief på væggen minder os om, er dog en trøst.
Men hvorfor er det dog akademiske skytter, som frysende står her.
Lad os se på selve slaget. De 10.000 svenske soldater havde den 9. februar lavet et skinangreb på byen, blev slået tilbage og efterlod her en stormbro på 36 fod. Derfor kæmpede de belejrede den 10. om natten med at udvide voldgravenes åbne render til 44 fod. Da angrebet så kom næste nat kunne angriberne ikke komme over isen og blev bekæmpet med alt hvad byens borgere, håndværkere og studenter kunne levere. Byens tab var derfor 14 døde og sårede, mens svenskerne tab var ca. 1700 mand. Det er mindet om indsatsen af studenterne fra Københavns Universitet vi i Akademisk Skytteforening værner om ved ophængning af kransen på mindesmærket. 
3764 NEOH har hængt kransen op
Ved den traditionelle ophængning gennemgik 3512 Svend Mørup de historiske kendsgerninger på fin vis. Herefter skyndte vi os ind i varmen på den Irske Pub, hvor de ivrige samtaler fortsatte over Guinness mørke øl. På gensyn til næste år 3801 Hoff.
Den tapre skare fra venstre 3512 Mørup, 3903 Jacques, 4241 Berg, 3764 NEOH, 3819 Koefoed, 3898 Worsaae, 3801 Hoff