Stafetkonkurrence i orienteringsbiathlon
Søndag den 08. marts prøvede AS Feltsport for første gang at afholde en stafetekonkurrence i orienteringsbiathlon. Det skete som anden del af foreningens Forårsstævne. Dansk Militært Idrætsforbund havde generøst lånt os hele 8 skivearrangementer, som var opstillet mellem Søen og Raffts navle. Ved kammeratskabsaftenen om lørdagen havde klubberne fordelt løberne på hold. Der var 3 H21 hold, som var sammensat på tværs af klubberne, så de på papiret var lige stærke. Der var desuden et H45 hold og 4 veteran og damehold.
Baner, som var lavet af Ivar Aagaard fra Søllerød OK, bestod af to sløjfer. Først en kort inden liggende skydningen og siden en længere. Der var en gafling på den korte og to gaflinger på den længere sløjfe. Som et særkende, var der på den længere sløjfe en post, som skulle klippes to gange, så man mødte andre løbere i skoven og fik højnet stafetstemningen.
Resultaterne kan ses her.