AS, Feltsport deltog i VM Biathlon 2015 i Finland 13. - 16. august.
Verdensmesterskaberne i biathlon 2015 blev afviklet i Mikkeli, Finland og blandt deltagerskaren på 160 geværbevæbnede og kompaskyndige mænd og kvinder i alle aldre fandtes tre løbere fra AS, Feltsport. Nicolai Nielsen deltog i rammen af det danske landshold, mens Christian Saxe og nærværende skribent havde valgt at respektere vor fremskredne alder og stillede op i hhv. H50 og H55.
Arrangementet var tilrettelagt med udgangspunkt i kaserneområdet ved Mikkeli ca. 220 km. nord for Helsinki. Kasernen var med på orienteringskortet og det tilhørende skydebaneanlæg omfattede en flot skiskydningsbane med 30 standpladser og dermed havde vi de allerbedste forudsætninger for at opleve gode konkurrencer.
Vi landede i Helsinki sent onsdag aften og drog hastigt videre i en lille udlejningsbil, der med nød og næppe kunne rumme Christians omfangsrige orienteringsrygsæk, der er på størrelse med Vestre Fængsel.
Den medbragte GPS førte os sikkert frem til vort underbringelsessted, hvor arrangøren på snedig vis havde gemt vore nøgler til sovesalen under en uskyldigt udseende bænk ude foran bygningen.
Heldigvis havde de øvrige danskere, der skulle bo sammen med os, udvist rettidig omhu og de havde klargjort vore køjer til umiddelbar indtagelse. Absolut hjælp til selvhjælp, da det tidligere er set, at en vis AS`er kan bruge lang tid på at få et lagen til at ligge snorlige.
Torsdagen blev brugt til lidt sightseeing i Mikkeli, hvorefter vi drog på skydebanen for at indskyde geværerne og eftermiddagen blev afsluttet med et kort orienteringsløb i et lille skovstykke ved kasernen og da man også havde placeret nogle poster inde mellem bygningerne på selve kaserneområdet fik vi en mistanke om, at sprintkonkurrencen nok vil komme til at foregå i lignende terræn.
Orienteringskortet fremstod meget ”hvidt”, men virkeligheden viste, at bunden var tung og bevoksningen noget tættere end vi kender fra Danmark og med Christians advarsler om, at man kan fare uhjælpeligt vild, hvis ikke man hele tiden har næsen på kompasset samtidig med at man tæller sine skridt, var det med spændt forventning jeg så frem til fredagens klassiske konkurrence.
Fredagen indledtes med indskydning, hvorefter vi gjorde klar til dagens konkurrence, der bestod af punktorientering, liggende skydning, fri orientering og afslutningsvist stående skydning.
Punktorienteringen viste sig at være temmelig human og jeg vil påstå, at jeg har oplevet punktorienteringer tilrettelagt af AS`ere, der har krævet en del mere af løberne end dette moment gjorde.
Skydningerne gik som skydninger har for vane at gøre: nogle skiver blev ramt og andre slap med skrækken.
Efter liggende skydning skulle vi ud på den frie orientering og det var med spænding, at kortet blev hevet op at kassen. Oh rædsel … 3,3 km med 6 poster og første stræk var et langstræk på 1,2 km. , der nærmest krævede, at man løb ad skovveje og tydelige skiløjper, indtil man skulle 50 m. ind i terrænnet efter post 1 og sådan fortsatte det indtil jeg efter ca. 25 minutters orienteringslignende løb var tilbage på skydebanen.
Nuvel, ingenlunde skal man klage over en sølvmedalje om end man hellere ville have kæmpet lidt mere i et ellers spændende og udfordrende terræn.
Nicolai Nielsen løb for landsholdet og kun marginaler (læs: sekunder) betød, at hans flotte 4.-plads ikke blev til en plads på podiet.
Lørdagen var helliget sprintkonkurrencen, hvor der skulle løbes 2 orienteringssløjfer, der hver afsluttedes med hhv. 5 skud liggende og stående og med strafrunder for manglende træffere.
Efter indskydning blev vi beordret i karantæne ved kantinen inde på kasernen, hvilket straks fortalte os, at der nok lå nogle poster i det område, hvor vi boede. Dette skulle vise sig at holde stik, da alle baner rundede denne bygning inden vi løb i retning af skydebanen. Efter liggende skydning blev anden sløjfe primært løbet på de øvrige skydebaner, hvor man skulle være lidt skarp på kortet for ikke at ende på den forkerte side af et impassabelt plankeværk. Orienteringsmomenterne var rudimentære og krævede primært, at man satte det lange ben forrest og ellers havde lidt held i sprøjten med skydningerne.
Nicolai Nielsen var skarp igen og denne gang hev han en bronzemedalje hjem.
Søndag var stafetdag og her blev vi udraderet af 3 finske hold, hvor det vindende hold slog os med næsten 15 minutter. Orienteringen var groft sagt sporadisk og der krævedes ikke indsættelse af større mentale ressourcer for at afslutte VM med endnu nogle delstræk på store skovveje eller gennem ekstremt kanaliserende terræn.
Heldigvis havde vi strålende sol hver dag og det er altid hyggeligt at være sammen de øvrige aldrende danske biathleter, men det forhindrede ikke, at det var med en lidt flad fornemmelse vi rullede mod Helsinki for at flyve tilbage til Danmark og vi var enige om, at Peter Werlings bane i Grib Skov ved AS-P7 i 2014 kunne overgå banelægningen ved dette VM på alle parametre.
Alle billeder er taget af Villy Jensen, IF Flyvestation Karup.